Kroppen i kunsten (Teoretisk opsamling / perspektivering som afslutning af emnet)

Vi har her i billedekunst nu arbejdet med forvrængning, og har dertil skulle vælge et billede som vi ville analysere.

Jeg har valgt dette billede af Alberto Giacometti, som er kaldet "Den gående mand"

Baggrundsviden:
2. verdenskrig påvirkede Giacometti. Flere af hans venner omkom og det havde en indflydelse på hans skulpturer. Han tænkte meget sådan, at når han skulle lave skulpturer så var det det indre af en person skulpturen skulle afspejle og ikke det ydre.
Giacomettis skulpturer repræsenterer de universelle menneskelige følelser, vi alle kender og har, selv på tværs af kontinenter. Sorg, glæde, vrede osv. Kroppen er noget alle kan relatere til.

I skulpturen Gående mand har Giacometti brugt sin bror, Diego, som model. Selvom skulpturen står stille, er der bevægelse i den. Målrettet kigger manden i den retning, han går.

Skulpturen, kan være et symbol på hvordan menneskerne i 2. verdenskrig havde det. "Den gående mand" ser på en måde træt og udmattet ud. De lange ben og arme kan være symbol for alt det slid og arbejde mange gikigennem i og efter 2. verdenskrig.


Det modsatte af forvrængning er mimesis, som betyder idealisering. Selve ordet "mimesis" er græsk og betyder efterligning, gengivelse eller fremstilling. Ser vi på en skulptur hvor der er brugt mimesis, ligner skulpturen noget der er taget direkte fra den virkelige verden. Fx en menneskekrop ville komme til at ligne en rigtig menneskekrop med mange detaljer.
Et eksempel på en skulptur hvor der er brugt mimesis kan være Michelangelo's "David". Her er menneskekroppen meget detaljeret og ligner et "rigtigt "menneske".