Skulptur (Praktisk øvelse med ostevoksskulptur)

Kroppen i kunsten (Teoretisk opsamling / perspektivering som afslutning af emnet)

Vi har her i billedekunst nu arbejdet med forvrængning, og har dertil skulle vælge et billede som vi ville analysere.

Jeg har valgt dette billede af Alberto Giacometti, som er kaldet "Den gående mand"

Baggrundsviden:
2. verdenskrig påvirkede Giacometti. Flere af hans venner omkom og det havde en indflydelse på hans skulpturer. Han tænkte meget sådan, at når han skulle lave skulpturer så var det det indre af en person skulpturen skulle afspejle og ikke det ydre.
Giacomettis skulpturer repræsenterer de universelle menneskelige følelser, vi alle kender og har, selv på tværs af kontinenter. Sorg, glæde, vrede osv. Kroppen er noget alle kan relatere til.

I skulpturen Gående mand har Giacometti brugt sin bror, Diego, som model. Selvom skulpturen står stille, er der bevægelse i den. Målrettet kigger manden i den retning, han går.

Skulpturen, kan være et symbol på hvordan menneskerne i 2. verdenskrig havde det. "Den gående mand" ser på en måde træt og udmattet ud. De lange ben og arme kan være symbol for alt det slid og arbejde mange gikigennem i og efter 2. verdenskrig.


Det modsatte af forvrængning er mimesis, som betyder idealisering. Selve ordet "mimesis" er græsk og betyder efterligning, gengivelse eller fremstilling. Ser vi på en skulptur hvor der er brugt mimesis, ligner skulpturen noget der er taget direkte fra den virkelige verden. Fx en menneskekrop ville komme til at ligne en rigtig menneskekrop med mange detaljer.
Et eksempel på en skulptur hvor der er brugt mimesis kan være Michelangelo's "David". Her er menneskekroppen meget detaljeret og ligner et "rigtigt "menneske".

Ekskursion (fokus på skulpturer og installation)

Vi har D 07-01-2015, været med vores billedekunst hold, på ekskursion til Holstebro Kunstmuseum.

Jeg synes det var en utrolig spændende og lærerig tur. Efter et forløb med teoretisk arbejde i klassen, var det spændende at komme ud og se nogle kunstværker i virkeligheden. Det var et anderledes museum at træde ind i, da mange af kunstværkerne var meget anderledes, i forhold til hvad jeg eller er vant til.
Min gruppe havde fået tildelt "Undrekammeret" af John Olsen, til at fokusere på og arbejde med. At komme ned til undrekammeret var en meget speciel oplevelse. Undrekammeret lå i kælderen af museet, og lå en smule isoleret fra de andre kunstværker der eller var i kælderen. Den første følelse jeg fik da jeg trådte ind i kammeret var, overvældelse. Kammeret så rodet ud og i starten var det svært at finde rundt i hvad det egentlig var for noget der var i dette kammer.

Kammeret bestod af 7 glasskabemed forskellige "døde" ting i. Væggene i rummet var sorte, og der var spotlight på de 7 glasskabe, så det var dem og kun dem der var fokus på. Det gennemgående tema i rummet var primær død og forfald, men John Olsens formål, var netop at vise det smukke ved død og forfald, han ville også samle ting fra flere kulturer og religioner, fx afrikanske masker eller et indskrumpet menneskehoved fra El Salvador . I hver af glasskabene er et på en måde et gennemgående tema i form af farve og form på tingene.

Nogle af tingene fandt jeg ubehagelig at kigge på, bla. en hjerne, et foster og et indskrumpet menneskehoved. Jeg personligt havde svært ved at se det smukke i mange af tingene, men det var utrolig spændende at arbejde med. Jeg synes dog at John Olsens pointe med dette kammer er er utrolig smuk. Og generelt fandt jeg det udfordrende men spændende at arbejde med. I starten var det svært at se en sammenhæng blandt tingene, men jo mere man gik rundt og kiggede nærmere på tingene, begyndte der at komme en sammenhæng.

Kroppen i kunsten (Praktisk øvelse: croquis-tegninger)

Vi har idag arbejdet med croquis-tegninger. Det var en sjov og anderledes parkatisk øvelse. Efter at have arbejdet med en del teori om kroppen og skygger var det sjovt at afprøve det i en praktisk øvelse.
I starten var det svært at skulle tegne en hurtig skitse på 30 sekunder, af en person der stod foran en. Men efter et par tegninger, kom jeg ind i rytmen. Jeg elsker at tegne detaljer så derfor var det også en udfordring for mig i starten. Jeg synes også det var spændende at prøve forskellige skitsestrategier.

Vi fik til opgave at vælge en skitse, som vi ville gå ud efter når vi skal lave vores ostevoksfigurer. jeg har valgt denne skitse da jeg synes, at skyggerne på skitsen giver en god ide om menneskets position.

Kroppen i kunsten (Teoretisk komparativ øvelse:)

Vi har i billedekunst nu påbegyndt et nyt emne, nemlig "kroppen i kunsten". Dertil har vi fået til opgave at analysere og sammenligne Blöndal og Rubens' maleri "De Tre Gratier"


Det første billede er malet i barokken i 1640 af Peter Paul Rubens. På billedet ses tre nøgne kvinder. Dette billede viser hvad kropsidealet dengang var, nemlig at kvinderne skulle have frodige former. De tre kvinder omfavner hinanden, og de står i naturen. farvebrugen i maleriet er jordfarver, altså meget neutrale farver, dette gør at man får fokus på de tre kvinder (de tre gratier). På grund af oplysningen af de tre Gratier, fremstår de meget guddommeligt.




Her ses det andet billede som er malet af Stefan Bløndal i 1980'erne. På dette billede er det de tre primære farver rød, gul og blå der er de mest dominerende, dog er der også brugt lidt af den sekundære grønne. farverne i dette billede er meget oplyste og aggressive, og bliver derved meget iøjefaldende. De tre gratier i dette billede fremstilles meget vulgært.




Selvom disse to billeder egentlig forstiller det samme, er de alligevel vidt forskellige. Begge billeder viser tidens kropsideal, fro den tidperiode de er malet i. Man kan tydeligt se at kropsidealet gennem tiden har ændret sig meget. Første billede viser datidens kropsideal, altså at det var okay at have former og være naturlig. Det andet billede viser nutidens kropsidealer, altså at kvinder skal være tynde og med næsten uopnåelig krops-facon. En anden forskel på billederne er farvebrugen, første billede har naturlige farver, og virker dermed også mere realistisk, end Bløndals billede, hvor farvebrugen gør at det virker mere urealistisk.

Kroppen i kunsten (kropsideal - reflektion)

Når jeg hører ordet "krops ideal", tænker jeg på de mange krav der bliver stillet til vores udseende. Ser vi fx på reklamer for diverse tøjmærker, er modellerne urimelig tynde. Det giver os et billede på hvordan vi også skal se ud. Problemet er bare at dette ikke er virkeligheden. Som selvstændige individer stiller vi også utrolig høje krav til os selv, om hvordan vi skal se ud. Hos kvinder/piger ses der at det perfekte krops ideal er at være tynd, som vi ser modellerne være. Hos mænd/drenge ses der at de på et eller andet plan også skal være tynde, men derudover skal de være veltrænet og muskuløse. Jeg synes der er for store krav til vores udseende idag, og jeg synes at vores syn på det perfekte krops ideal skal ændres.

Farver (opsummerende teoretisk analyseøvelse) - Teoretisk øvelse:

Vi har fået til opgave at vælge et billede som vi skal analysere (i forhold til farver)

Jeg har derfor valgt at analysere dette billede

Af Raffaellino del Garbo "Bebudelsen", 1520
Dette maleri er malet i middelalderen, hvor det var Gud der havde indflydelse på kunsten, derfor skal den også analysere efter farvernes gamle betydning.
På maleriet ses Ærkeenglen Gabriel, som sidder overfor Jomfru Maria, han er netop igang med at fortælle Maria at hun skal føde Guds barn. De sidder i et form for tempel/kloster. I baggrunden ses naturen.
De mest fremtrædende i dette maleri er de tre primære farver, altså rød, gul og blå. i bagrunden er det forskellige valør af grøn der ses og forkellige valør af blå. Klosteret/templet har farver fra jordpaletten.
Ærkeenglen Gabriel bære en form for guld kjortel, i middelalderen symboliserede guld, himmelsk glans og hellighed. Derfor blev farven guld altid brugt til hellige figurer og glorier i middelalderen.
Maria bære blå og rød sammen, dette gjorde hun hver gang hun fremtrådte i et maleri i middelalderen. I middelalderen når man så en kvinde bære blå i et maleri, var det altid Jomfru Maria. Den blå farve var dengang den fuldkommende af alle farver, den symboliserede høj status, himmelen og åndelighed, derudover var den blå farve også et symbol på ens tro og tillid. Den røde farve symbolisere forbindelsen mellem Maria, jorden og himmelen.
Den grønne farve i landskabet og naturen i baggrunden symboliserede en beroligende og jordisk ladning.

Farver (Ittens farveteori) - Praktisk / teoretisk øvelse:

Vi har nu arbejdet med et Kunstværk, hvor vi hver især fik tildelt en "brik" af et billede som vi skulle male. Til sidst skulle det hele så sættes sammen

Det samlede billede:

BILLEDE MANGLER


Min del/brik af billedet:

BILLEDE MANGLER


Efter at have arbejdet med farveteori i en periode, fandt jeg det spændende og sjovt at skulle prøve det i praksis. Vi har bla. lært om hvordan man skal blande farver for at få nye nuancer og farver. Det var dog en udfordring at få farvene blandet sådan, så de passede med farverne på det oprindelige billede.

BILLEDE

Til at sammenligne med min brik har jeg valgt Tintoretto's "Finding the body" fra 1548. Dette har jeg da jeg synes der er så mange forskelle. I mit værk er de to primære farver blå og rød de mest dominerende, dog er der også en smule af den sekundære grøn og sekundære orange disse farver er meget iøjefaldende, da de er meget kraftige og oplysende. I Tintoretto's maleri er de dominerende farver primært jordfarver med forskellige valør. De to mest fremtrædende farver er rød (primær farve) og orange (sekundære farve). På grund af brugen af de mørke farver i Tintoretto's maleri, er maleriet en smule dystert.
Derfor er min brik/værk egentlig det fuldstændig modsatte til Tintoretto's maleri "Finding the body".